Foredrag om sensitive børn

Nyere forskning har vist, at ca. 1/4 af alle børn er særligt sensitive. Særlig sensitivitet er et personlighedstræk, ikke en diagnose. Hvad vil det sige? Hvilke styrker og udfordringer ligger i personlighedstrækket, og hvad kan de voksne omkring børnene gøre for, at børnene får en god hverdag, hvor de kan føle sig trygge og livsduelige? 
Lene Sonne har tidligere været leder i en daginstitution, hvor man havde fokus på sensitive børn. I denne institution udviklede man et godt samarbejde med forældrene og redskaber og tilgange til at skabe gode rammer for børnene. Man udviklede også samarbejdet med skolerne for at sikre en god overgang fra daginstitution til skole for alle børn - også de særligt sensitive.

Foredraget omfatter en kort indføring i forskning om personlighedstrækket. Herefter kommer der eksempler fra praksis og udfoldelse af tilgange og redskaber, som kan gavne sensitive børn. I slutningen af foredraget vil der være tid til spørgsmål og udveksling af erfaringer.


Lene er uddannet pædagog, psykoterapeut, coach og mentor. I mere end 15 år har Lene haft sin egen virksomhed, hvor hun giver rådgivning til familier med sensitive børn, til sensitive unge og voksne. Hun er forfatter til bøgerne "Sensitive børn", der udkom i september 2014 og "Sensitive unge", der udkom i september 2015. ”Sensitive børn” er udkommet som lydbog her i juli 2024. Lene holder foredrag over hele landet om emnet, og hun varetager ud over sin rådgivningsvirksomhed bisidderopgaver for forældre ved samtaler mellem daginstitution/skole og forældre.

 Kaffe, te og brød er inkl. prisen.

Klik på nedenstående link, hvis du vil  læse mere om Lene:

Website: www.lenesonne.com

Facebookside: https://www.facebook.com/trivselssamtaler/

Undervisningssted

Peder Syv Aftenskole
Tofthøjvej 3
4130 Viby Sjælland
Multilokale - sal - stuen

Praktisk information

Hold nr:
24126
Første møde:
10.10.24 kl. 19:00
Mødegange:
1
Lektioner:
2

Pris

Almen
DKK 48,00
Pensionist
DKK 26,00
Efterlønsmodtager
DKK 26,00
Arbejdsledig
DKK 26,00
  • Torsdag 10.10.24 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Peder Syv Aftenskole
    Tofthøjvej 3

    Lokale: Multilokale - sal - stuen